Flyt musen for at opdatere

Bliv medlem

Støt vores arbejde med at beskytte Røsnæs imod en ødelæggende motorvej

Foreningens arbejde

Vi arbejder med at sætte Røsnæs' fremtid på en dagsorden, der ellers er domineret af regnestykker og tegneøvelser. Vi samler modstanden på tværs af politiske skel og holdninger og giver folk mulighed for at kommunikere, få overblik og handle ved at:

  1. sætte Røsnæs' unikke kvaliteter og den trussel en motorvej udgør for disse på dagsordenen i forhold til presse og politikere.
  2. koordinere modstanden og samle informationer ved at udgive denne hjemmeside  og ved at kommunikere på SoMe.

Foreningen er drevet af frivillige borgere - med en nogenlunde ligelig fordeling af fastboende, sommerhusejere og andre, der bruger og holder af Røsnæs. Foreningens medlemmer har forskellige politiske ståsteder og forskellige holdninger til Kattegatforbindelsen, trafikpolitik og miljø i øvrigt, men er forenet i ønsket om at bevare Røsnæs.

Medlemsskab

Meld dig ind i Foreningen imod motorvej på Røsnæs og støt vores arbejde med at gøre resten af Danmark og de ansvarlige politikere opmærksomme på Røsnæs' særlige værdier - før det er for sent.

Medlemsskab for 2019 koster 100 kr. per person. Udfyld nedenstående formular - og du vil blive registreret og få en mail med foreningens bankoplysninger. Medlemsskab træder i kraft, når kontingentet er betalt.

Som medlem modtager du foreningens nyhedsbreve og anden information, indkaldelse til arrangementer, den årlige generalforsamling (holdes inden udgangen af august) samt information med opfordring til at deltage i foreningens aktiviteter.

Se oplysninger om foreningens håndtering af personfølsomme data og privatlivspolitik her.

Foreningen har konto: 5366-0249549 i Arbejdernes Landsbank, samt MobilePay nummer 699931.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Meld dig ind i foreningen her

Læs om behandling af data*Vi respekterer og overholder EU Persondataforordning fra 25. maj 2018. Du har som medlem ret til at blive oplyst om behandling af data, ret til indsigt i egne personoplysninger, ret til berigtigelse, ret til sletning. Alle ovenstående rettigheder håndteres manuelt ved henvendelse til bestyrelsen. Du er som medlem registreret med navn, mailadresse, telefonnummer og postnummer. Disse oplysninger anvender bestyrelsen for ”Nej til motorvej på Røsnæs” i foreningens virke for at kunne informere dig i form af nyhedsbreve, indkalde til generalforsamling og opkræve kontingent.

Vi bruger cookies for at sikre, at vi giver dig den bedste oplevelse på vores hjemmeside. Læs vore Betingelser og persondata

Acceptér